Industri og anlæg

Forundersøgelser og beregninger af støjkonsekvenser er vigtige for et godt naboskab.

Tidlige beregninger af støjkonsekvenser er forudsætningen for et godt forhold mellem industrivirksomheder, naboer og miljømyndigheder.

Mange naboklager skyldes, at der ikke er udført tilstrækkeligt gode forundersøgelser ved planlægning af nye boliger eller placering af erhvervsområder.

Hvis sådanne undersøgelser ikke gennemføres, er det både dyrt, vanskeligt – og i nogle tilfælde helt umuligt – at reducere støjen fra industrien for at overholde støjkravene.

Større industrivirksomheder har en miljøgodkendelse, hvori der bl.a. stilles krav til støjbidraget i området omkring virksomheden. Det sker ofte, at der opføres boliger tæt på virksomheder, fx i havne­områder, og det er her vigtigt at støjkonsekvenserne undersøges grundigt, både af hensyn til de fremtidige naboer til virksomheden og af hensyn til virksomhedens mulighed for fortsat produktion.

Omvendt: Hvis der skal bygges et nyt erhvervsområde, er det vigtigt at kommunen i udarbejdelsen af lokalplanen både imødeser behovet for beskyttelsen af de eksisterende boliger og behovet for at virksomheden skal kunne ekspandere med tiden.

DELTA måler støjen fra eksisterende virksomheder og udarbejder handlingsplaner i samarbejde med virksomheden. Via vores DANAK-akkreditering sørger vi for en korrekt dokumentation af støjforholdene og medvirker til en konstruktiv dialog med miljømyndigheden.

De mest almindelige støjkilder er ventilationsanlæg, køleanlæg, trucks og lastbiler. Det er lettest at dæmpe støjen fra ventilationsanlæg og køleanlæg, fx ved at indsætte lyddæmpere eller ved at opsætte støjskærme. Støjkilder, der er præget af toner eller impulser, bør dæmpes først, dels fordi toner og impulser virker mere pågående og generende på folk end almindelig støj gør, dels fordi virksomheden får et straftillæg på 5 dB oveni det målte eller beregnede samlede støjbidrag, hvis der er toner eller impulser i støjen ved naboerne.

Inden nye vindmøller opstilles skal støjbidraget beregnes ved de kommende naboer. Som noget nyt skal også det interne lavfrekvente støjbidrag beregnes hos naboerne iflg. den seneste vindmølle­bekendt­gørelse fra 2011. I planlægningsfasen beregnes støjbidraget hos naboerne på grundlag af vindmøllefabrikantens lydeffektniveau for vindmøllen eller vindmøllerne, hvis der er tale om en vindmøllepark.

I forbindelse med idriftsættelsen af vindmøllerne skal lydeffektniveauet måles ved vindmøllen eller ved mindst 3 vindmøller, hvis det er en vindmøllepark.  Med formlerne i den vindmølle­bekendtgørelse, der var gældende da vindmøllerne blev godkendt, beregnes støjbidraget hos naboerne ved vindhastighederne 6 og 8 m/s i 10 meters højde. Hvis der er tale om vindmøller godkendt efter den seneste bekendtgørelse (2011) skal også støjbidraget fra øvrige vindmøller i området medregnes. Det er således den samlede støj fra alle møller i nærheden af naboerne, der skal overholde grænseværdierne.

DELTA har deltaget i udviklingen af den almindeligt accepterede målemetode IEC 61400-11, der ligger til grund for metoderne i vindmøllebekendtgørelser, og har således førstehåndsviden om de vanskeligheder, der er involveret i støjmålinger. Til målingerne bruger DELTA et dedikeret målesystem til måling af støj fra vindmøller. Det sikrer, at målinger håndteres i en simpel og effektiv proces lige fra planlægning af målingerne til rapportering af resultaterne.

”Off Shore” støjkilder er vindmøller, der opsættes på havet i nogen afstand fra kysterne. Lige som for vindmøller på land, kan støjen fra møllerne beregnes ved hjælp af metoden, som er beskrevet i vindmøllebekendtgørelserne fra 2006 og 2011. Det er derfor simpelt at beregne støjkonsekvenserne før opsætning af planlagte havvindmølleparker.

Støjen fra kraftværker kan komme langt omkring – især støjen fra skorstenen.

Kraftværker håndterer store kul- eller flismængder og den rensede røg fra forbrændingen udsendes via skorstenen, hvorfra støjen kan høres på lang afstand. Ved at måle støjen helt tæt på skorstensmundingen og på alle kraftværkets øvrige anlæg, kan støjbelastningen beregnes i alle afstande fra kraftværket, fx hos de nærmeste naboer.

Med til støjen fra kraftværker hører også kørende maskiner som kuldozere, gummigeder, trucks og lastbiler. Støjen fra transportbånd, ventilationsanlæg og dårligt isolerede anlæg og bygninger kan også bidrage til støjbelastningen af boligerne omkring værket.

DELTA kan udarbejde handlingsplaner med anvisninger om, hvordan støjen fra kraftværket kan reduceres. Skorstene kan enten dæmpes med langstrakte lyddæmpere, der sænkes ned i skorstensmundingen eller der kan indsættes store lyddæmpere i røggaskanalerne efter røggas­ventilatorerne. Støjen fra store maskiner, kuldozere og gummihjulslæssere er sværere at dæmpe, fordi maskinleverandører ikke altid har en færdig løsning. De indendørs støjkilder på kraftværket kan dæmpes ved at forbedre bygningsfacadernes lydisolation

Støj fra byggepladser er blevet særligt aktuelt i København, hvor byggeriet af den nye Metro foregår helt tæt på mange etageejendomme.

Generelt er byggeprojekters første faser de mest støjende, fordi de veje og bygninger, som ligger der i forvejen, skal nedbrydes med betonhamre for at give plads til anlægsarbejderne. Der skal måske nedrammes spunsvægge eller laves funderinger, og støjen herfra indeholder mange generende impulser. I det meste af anlægsperioden køres der med lastbiler og varevogne, som tillige ofte har bakke-alarmer, som kan forstyrre de omkringboende.

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!