News

Swedavias lufthavne fik målt deres flystøj

Lufthavne og flyproducenter har en fælles interesse i at begrænse støjen fra flytrafikken for at overholde krav fra lokale miljømyndigheder og for at skabe en positiv stemning i lokalområdet. Men det kræver akustiske målinger med sofistikeret udstyr at sikre, at man så også overholder grænseværdierne. Sådanne støjmålinger har DELTA kompetencerne til at foretage for sine kunder.

Én af dem er det statsejede svenske selskab Swedavia, som er førende i verden, når det gælder udvikling af lufthavne med mindst mulig miljømæssig påvirkning. Swedavia ejer 10 lufthavne i Sverige, og i juni 2014 tog selskabet kontakt til DELTA’s akustikafdeling med henblik på at måle flystøjen i to af lufthavnene – Malmö Airport og Stockholm Bromma Airport.

”Normalt udfører vi selv beregninger af flystøjen og sender de nødvendige rapporter til myndighederne. Men det er vigtigt at kunne sammenligne vores egne beregninger med fysiske målinger for at sikre nøjagtigheden,” forklarer Alborz Tari, Swedavias akustiske specialist, og uddyber, hvorfor valget netop faldt på DELTA.

940x250_fagydelser_-trafikstøj_261114_04

”DELTA er sammen med et par andre virksomheder en del af en rammeaftale, som betyder, at vi kan kontakte dem, hvis vi har behov for at få foretaget målinger. DELTA var bedst til prisen og kunne træde til med kort varsel, så derfor var de det naturlige valg,” konstaterer han.

Kunde: Swedavia Swedish Airports

Tags:

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!